lørdag den 14. november 2009

Menu forslag til årets julefrokost

Så vil jeg gerne byde ind med de første forslag - lad os starte med det vigtigste:
Desserten ...
Her har vi flere gange valgt en chokoladetærte - mit forslag er en variation over samme tema. Jeg opdagede: Chokolade-bombe i det seneste Mad&Venner.
Den består af: en kiksebund m. kanel og en chokolade ganache.

I samme blad kommer her 1. hovedrets forslag:
1) Rullesteg m. salvie og persille. Tilbehør: rødløg og æbler i sur-sødt lage.
Herefter må jeg byde ind med to forslag fra Kille Ennas: Krydderier - for julemad er for mig mad med krydderi i...
2)And i krydret soyasauce - krydderierne er bla. laurbærblade, stjerneanis, kanel, ingefær, kardemomme mm. hertil kartoffelmos og syrlig lime-agurksalat
3)Lakrids-ribbenssteg - har altid drømt om at prøve den fordi Kille skriver: stegen smager af lakridskonfekt!! Hertil kunne vi få en funky rødkålssalat og nogle rodfrugter eller hvad vi eller kan blive enige om....

Kom så - flere bud, stem ind/ud af mine forslag og så ses vi d. 5/12